Tænketankens udgave for snart 10 år siden den første nationale segmenteringsundersøgelse. Rapporten gav sektoren ny viden om borgerne og er blevet brugt i det meste af landet til udvikling på hoved- og lokalbiblioteker. Meget er sket siden. Også på bibliotekerne. Arrangementer og formidling er i vækst og har ændret karakter. Efter Corona har digitale tilbud bidt sig fast, flere biblioteker servicerer ungdomsuddannelser, tilbyder verdensmålsaktiviteter og borgerservice. Bibliotekerne sørger for høj grad af lokal involvering og engagement, men alligevel er brugerandelen på 50% stort set status quo siden 2013. Det kalder på ny viden og nye greb til at udvikle biblioteket.
Folkebibliotekernes fremtidige udviklingen bør tage afsæt i borgernes behov og kobles med praksiserfaringer. Tænketanken vil derfor med en ny segmenteringsundersøgelse give et nyt vidensgrundlag, der bidrager til nationale indsigter i, hvad der kan få flere borgere til at bruge biblioteket, samt viden om udviklingsmulighederne og målgruppebaseret biblioteksudvikling i lokale kontekster.
Projektet vil derfor: 1) skabe et nyt nationalt vidensgrundlag med praksisanvendelige segmenteringer ud fra kvalitativt og kvantitativt data og 2) på baggrund af grundlaget sammen med biblioteker/andre aktører udvikle handlingsgreb til udvikling i 3 spor: Grupper i udsatte positioner, ublikumsudvikling: Hvordan skaber man langsigtede relationer til brugere og motiverer dem til at vende tilbage, sprede budskab og engagere sig? og Rum, funktion & fællesskaber: Hvordan skaber vi gode biblioteksrum, der rummer lokal forskellighed, engagement og fællesskaber?
