Skønlitteratur og ledelse
Vores arbejdsliv er udfordret og kalder på nye rammer og rummelighed. Alt for mange oplever et arbejdsliv præget af mistrivsel, stress og udbrændthed. Samtidig tillægger vi arbejdet stor personlig værdi, fordi det giver identitet og mening. Vi står i en brydningstid, hvor generationskløfterne vokser sig større, og hvor mange unge efterspørger andre og nye former for rammer, rummelighed og ledelse. Det kalder på en ledertype, der kan forholde sig åbent og som har mod til at give refleksionen tid. Her kan skønlitteraturen spille en vigtig rolle. Læsningen kan blive en vej tilbage til det, ledelse handler om nemlig mennesker. Tænketanken har siden 2023 arbejdet med skønlitterære ledergrupper i forskellige formater. Nu tilbyder Tænketanken et en række forløb i 2026.
HVERDAGSLEDELSE
- Lederforløb 2026
Bliv del af et netværk for mellemledere med fokus på udfordringerne i hverdagsledelse. I dette forløb er målet at styrke lederrollen i bibliotekssektoren på tværs af landet gennem:
• Et trygt refleksionsrum hvor ledelsesudfordringer i hverdagen ”udforskes”.
• En styrkelse af lederrelationer og samarbejde på tværs af landet
• Sparring, inspiration og læring.
Facilitatorer: Ledelsesrådgiver Mikael Bierbaum fra Bierbaum Human Ressources og konsulent Lisbet Vestergaard Fra Tænketanken faciliterer netværket.
Forløbet udbydes i et samarbejde mellem Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Bierbaum Human Ressources og Bibliotekschefforeningen.
DATOER: 11. juni, 20. august, 29. september, 12. november
PRIS: 7500,- dkr. + moms per deltager
Kontakt Lisbet Vestergaard på mail lv@fremtidensbiblioteker.dk
Forløb for ledere 2026
Læs og led: Skønlitterær ledelsesudvikling
Mange ledere efterspørger tid til refleksion i en tid, hvor hastige forandringer og nye krav til arbejdslivet sætter
pres på den enkelte leder. Lederne oplever, at det er svært at skabe et rum til fordybelse. At læse skønlitteratur
er en metode til at skabe et personligt, refleksivt rum i din ledelsespraksis.
I dette faciliterede forløb skaber læsning af skønlitteratur sammen med andre ledere afsættet for ny inspiration,
og andre typer af refleksion og erkendelse end det, der opstår i læsningen af fagliglitteratur eller i konventionelle
ledelsesudviklingsforløb. Her skabes et rum der er dialogbaseret og undersøgende, uden dobbelte facitstreger
og rigtigt eller forkert, hvor fokus udelukkende er på den enkelte leders meningsskabelse og association.
Lokation: Admiral Gjeddes Gård, København K
Pris: 9.900 kr. (eks. moms)
Facilitatorer: Strategisk ledelsesrådgiver og executive coach,
Mikael Bierbaum fra Bierbaum Human & konsulent ved Tænketanken Lisbet Vestergaard
Podcast – miniserie om 'Skønlitteratur og ledelse'
Artikler og interviews
Interview: "Skønlitteratur er vejen til bedre ledelse
Læs mere om hvad skønlitteratur og ledelse kan i magasinet Perspektiv, 2023. Her interviewes projektleder ved Tænketanken, Lisbet Vestergaard, og erhvervspsykolog Michala Schnoor om deres fælles erfaringer med lederudvikling og skønlitteratur.
Artikel: "Skønlitteraturen som refleksionsrum for ledere"
Læs mere om hvad kan skønlitteraturen give af værdi til den enkeltes ledelsespraksis, og hvorfor folkebiblioteket har en vigtig rolle at spille i denne sammenhæng i artiklen af projektleder ved Tænketanken Lisbet Vestergaard, fra magasinet BibForum nr. 1 2024.
Artikel: "Brug skønlitteratur til at udvikle din lederrolle"
Bliv klogere på projektet 'Skønlitteratur og ledelse' og hvad det er skønlitteratur kan, og hvordan den kan anvendes som en del af en leders udviklingsproces. Her får du også fem gode råd til brugen af skønlitteratur i ledelse. Af Izabela Henriques, junior konsulent ved Dansk Magisterforening.
Interview: "Midt i T-krydset - interview med Ulla Højland Jensen"
Vejen frem for dagens leder, når maratonløb og ledelseslitteratur ikke er nok, er skønlitteratur - læst i fællesskab. Ulla Højland Jensen, First Vice President i Danica Pension har været med til at udvikle konceptet og er en af deltagerne i projektet Skønlitteratur og ledelse. Fra Danmarks Biblioteker 2 2023.