Børn og unges læsning 2021

børn unge læsning medievaner læsekultur læselyst

Der har længe være fokus på børn og unges læsning i en verden præget af digitalisering og let adgang til mange medier, ikke mindst i kølvandet på undersøgelsen Børns læsning 2017. Den viste et tydeligt fald i børns læsning. Her 4 år efter er vi klar med nye tal i bogen 'Børn og unges læsning 2021'. Der er gennemført af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. I 2021 ser den negative udvikling ud til at være stoppet. Børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017, men den peger på, at børns lyst til at læse for sjov falder, jo ældre de bliver. Med Børn og unges læsning 2021 får vi et nuanceret billede af børn og unges læse- og medievaner og giver samtidig faglige anbefalinger og inspiration til, hvordan skole og biblioteker kan arbejde med børn og unges læsning samt input til de vigtige drøftelser om, hvordan vi skal styrke børn og unges læsekultur.     

børn unge læsning medievaner læsekultur læselyst

Foto: www.joshuatree.com

Børn og unges læsning 2021

Undersøgelsen Børn og unges læsning 2021 er omdrejningpunktet for projektet ”Ny viden: Børn og unges læseglæde og læsefællesskaber”. Projektet bygger på et partnerskab mellem Center for Anvendt Skoleforskning og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Undersøgelsen er gennemført af forskerteamet  Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Pettersson, alle fra Center for Anvendt Skoleforskning og er udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Bogen giver ny viden og faglige anbefalinger samt inspiration til, hvordan lærere, pædagoger, biblioteksmedarbejdere, ledere og beslutningstagere kan styrke børn og unges læsning. 

Undersøgelsen er en kombination af kvantitave og kvalitative data for at opnå både en bred og dyb indsigt i børn og unges læse- og medievaner. Den kvantitative del er gennemført først og spørgeskemadata udgør grundlaget for, hvilke cases der er udvalgt til dybere kvalitative analyser. Der har i den kvantitative elektroniske spørgeundersøglese i alt deltaget 8,542 elever fra 200 unikke skoler. Eleverne er udvalgt tilfældigt og repræsentativt for populationen af hhv. 5.-6. klassetrin og 7. - 8. klasseelever. De 8 kvalitative cases er udvalgt med udgangspunkt i maksimal variation for at belyse forskelle mellem elever med høj og lav læselyst, køn og læsning i hjemmet. 

Læs mere om projektet og find også data om undersøgelsen Børns læsning 2017 her

Hent som e-bog

Du kan hente bogen som e-bog på Aarhus Universitetsforlags hjemmeside til gratis download. På forlagets hjemmeside kommer også løbende anmeldelser og podcasts.
Klik for at hente som e-bog her 


Du kan også hente Børn og unges læsning 2021 som klikbar PDF. 
Klik
her for at hente som PDF

10 hovedresultater

Børn og unges læsning 2021 rummer både kvantitative og kvalitative resultater. Her kommer 10 overordnede resultater, der sammenfatter de væsentligste tendenser i børn og unges læse- og medievaner og biblioteksbrug

Børn og unges læselyst falder med alderen
Børn og unge bruger samme tid på at læse i fritiden som i 2017
Børn og unges læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet
4 Børn og unges brug af e-bøger og lydbøger er vokset
Børn og unges læsevaner og inspirationskiler ændrer sig med den digitale udvikling
Børn og unge foretrækker fortsat humor som genre
Børn g unges brug af digitale medier er stigende
Brug af sociale medier hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed
De ældste elever kommer fortsat ikke på skolebiblioteket
10 
Halvdelen af eleverne kommer aldrig på folkebiblioteket men de fleste kender eReolen GO!

Læs hovedresultaterne side 14 - 17 i bogen

Guides

Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning har udarbejdet en række guides til fagperson, til forældre og til unge med tips og idéer, hvordan man kan bringe læsning ind i hverdagen. 

guide børn og unges læsning læsekultur læselyst

Guide til forældre

Her er en guide med 7 idéer til forældre til at kan bringe læsning ind i hverdagen og gøre det til en hyggelig aktivitet i familien.
Klik her

Guide til fagpersoner

Her er 5 konkrete råd til lærer, bibliotekar eller pædagog, som leder efter nye indfaldsvinkler til at sætte skub i børn og unges lyst til at læse.
Klik her

Guide til unge

I denne guide giver læseforsker Stine Reinholdt Hansens tips til at finde en bog, som man gider at læse, og hvordan man kan finde ro til at læse.
Klik her

Liste over gode links

Her finder du en række links, hvis du som fagperson ønsker mere inspiration. Her er links til rapporter, håndbøger og konkrete læseaktiviteter.

Klik her 

5 faglige anbefalinger

På baggrund af resultaterne i Børn og unges læsning 2021 har Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for anvendt skoleforskning formuleret 5 anbefalinger primært til biblioteksmedarbejdere, lærere, pædagogere og medarbejdere ved skolernes PLC. 

1. Vær opsøgende, og begynd selv dialogen om læsning, litteratur og bøger
2. Tilpas formidlingen til den enkelte
3. Iscenesæt læsningen, og skab rammerne for den gode og fordybede læseoplevelse
4. Brug et udvidet sprog om læselyst, læseglæde og læseinteresse
5. Tal med børn og unge om fordele og ulemper ved sociale medier

Læs de fulde anbefalinger på side 8-9 i bogen.

Podcasts om undersøgelsen

podcast børn og unge læsning medievaner bøger bibliotek

Børnebogcast med tips og trics

Hvad kan forældre og bibliotekarer få ud af den nye undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner? Og findes der konkrete tips til at stimulere børn og unges læseglæde? Det kan du nu blive klog på i den nye Børnebogcast, hvor Lisbet Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker taler med børnebibliotekar Julie Arndrup fra Københavns Biblioteker om den nyeste viden indenfor børns læsevaner.

Hent podcast her

Podcast til lærere

Stemmer fra Skolen har lavet en podcast om undersøgelsen Børn og unges læsning. De taler med forskerne bag underøgelsen og giver et indblik i undersøgelsens resultater og bud på, hvilke årsager der ligger bag resultaterne. I interviewet er særligt fokus på, hvad lærere kan bruge undersøgelsen til - og hvilke ændringer af skolens praksis undersølgelsen kan give anledning til. 

Hent podcast her

 

 

Center for Anvendt Skoleforskning har lavet en kort video med hovedresultater

Et udvidet sprog om læselyst og læseglæde

Det er vigtigt at have et udvidet sprog for læselyst og læseglæde. Ved at få en nuanceret forståelse frem, kan vi få et bedre grundlag til at handle og udvikle strategier, der kan få flere børn og unge til at læse og lytte til litteratur og sammenhængende tekster.

Læselyst
Læseglæde
Læsemotivation
Læsekultur
Litteraturinteresse
Litteraturengagement

Læs i bogen side 149 eller se faktaark med centrale begreber 

  

Presse og anbefalinger af bogen

Læs pressemeddelse udsendt i forbindelse med udgivelse af bogen Børn og unges læsning 2021 udsendt 6. juni.2022 kl. 21.30.
Klik her og se udvalgte statistikker

Projektet er støttet af

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Udgivelsen 'Børn og unges læsning 2021' er desuden støttet af Forbundet Kultur og Information, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen.