Over de næste tre år vil Læseforeningen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Nordea-fonden udvikle demokratilæseforløb for udskolingselever en række steder i landet og gro selvorganiserede miljøer drevet af unge skønlitterære aktivister.
Hvad skal projektet?
Projektet vil styrke unges samfundsdeltagelse og demokratiske engagement gennem fælleslæsning og selvorganiserede skønlitterære ungemiljøer på tværs af sociale lag. Unge indgår som centrale medskabere og bygger bro mellem skole, uddannelse, biblioteker og en primært selvorganiseret indsats i civilsamfundet. Projektet skal involvere unge i at udvikle og drive indsatser for andre unge, engagere sig demokratisk og skabe samfundsforandring med afsæt i skønlitteratur.
Læseforeningen og Tænketanken lancerede projektet med Morgenfest for Skønlitterær Aktivisme på Klippescenen på Folkemøde. På en lidt skyet formiddag debatterede vi skønlitterære løsninger på samfundets vilde problemer.
"Det er skønlitteraturen, vi mødes om, men samtidig meget mere end det. Samtalerne, de andres tanker og dét, vi gør sammen". (skønlitterær ambassadør)
Baggrund
Danmark har vi en lang, demokratisk tradition og en høj grad af tillid til de demokratiske institutioner – også blandt de unge. Men selv om de unge bakker op om demokratiet, har de ringe tiltro til, at de kan gøre en aktiv forskel i det: en lav demokratisk selvtillid. Desuden er de unge lede ved politikernes ageren og den tonen i den offentlige debat.
Det får unge til at lede deres politiske engagement ad andre veje, der i vid udstrækning er uafhængige af offentlighedens perspektiv. De unges politiske engagement er i langt højere grad forankret i nære og trygge omgivelser snarere end i den offentlige debat. Det er i dag de sociale medier, der lægger rum til de unges nyheds‐ forbrug, men som kun i ringe grad lægger rum til deres politiske engagement. Flere undersøgelser viser, at mens de unges nyhedsforbrug på de sociale medier nok er med til at ændre deres personlige adfærd, så påvirker det ikke deres politiske engagement synderligt.
Det er altså ikke kun de unges politiske engagement, der har fundet et nyt rum i de nære fællesskaber, men også deres holdningsdannelse. Et relevant spørgsmål er derfor: Hvordan kan vi fremme de unges demokratiske dannelse og deltagelse med udgangspunkt i de rum, hvor deres politiske engagement trives?
Et godt sted at starte er uden tvivl i den nære og trygge sfære, hvor de unges politiske engagement trives, og hvor deres holdningsdannelse finder sted. Og det er netop i denne sfære, at litteraturen kan række ind. Litteraturforskningen har i øjeblikket fokus på litteraturens mange anvendelsesmuligheder, fordi læsning af litteratur gør os i stand til at sætte os i andressted, og den rokker ved vores opfattelse af os selv og af verden omkring os. Det er derfor interessant at undersøge hvordan der kan arbejdes systematisk med litteraturen og læsningens evne til at skabe et rum for anerkendelse, selverkendelse og demokratisk samtale hos unge mennesker. Det er det vi vil i dette projekt.
Projektet er støttet af: